Eclecticfinale 2016

Eclectic turneringen 2016 – Finale d. 17/10

John Hansen holdt føringen hele vejen og blev en flot vinder af årets eclectic-turnering.

Årets eclecticfinale blev lidt af et tilløbsstykke, gad vide om det var fordi der var lovet gratis øl til alle fremmødte eller om det var for fordi der inden finalerunden stadig var stor spænding om hvem der ville slutte øverst på listen, umiddelbart gætter jeg på øllet!

Førerbolden…… Hr. Eclectic vinder 2016 John Hansen beundre klubejerens teeslag på hul 3.

Vi var i øvrigt utrolig heldige med vejret, gad vide om det er ved at blive den nye norm, eller om det blot var et tilfælde. Nå, men John gjorde sit til at spændingen blev bibeholdt til de aller sidste huller ved at spille sæsonens nok dårligste runde, alt hvad der nu manglede var at enten Lange eller Brian fik lavet en birdie på det rigtige hul…….Det skete ikke så John holdt sin 1 points afstand og blev en fortjent Eclectic mester.

Eneste forandring i placeringskampen blev at Peter Savioli strøg forbi Tommy P. ved at lave en flot birdie på hul 16. Efter runden fik John og alle andre for den sag skyld deres præmie og øl og dette uden “foreningen” har lidt overlast.

Turneringsledelsen vil gerne takke alle for en god turnering som vi selvfølgelig gentager til næste år!

Eclectic-Slutstillingen:

1. John Hansen, 55 Point (23 point + 0 på dagen)
2. Kim Abildgaard, 54 Point (29 point + 0 på dagen)
3. Brian Nielsen, 53 Point (33 point + 0 på dagen)
4. Peter Savioli, 51 Point (36 point + 1 på dagen)
5. Tommy P., 51 Point (29 point + 0 på dagen)
6. Pia Adamsen, 50 Point (24 point + 0 på dagen)
7. Michael S., 49 Point (26 point + 0 på dagen)
8. Johnny Nielsen, 49 Point (24 point + 0 på dagen)
9. Claus Adamsen, 49 Point (24 point + 0 på dagen)

Hvis du vil se alle eclectic scores fra 2016 findes de her: Eclectic_2016