IRON Cuppen mod Jernene afgjort lørdag d. 16 maj.
Vi afventer referat fra holdkaptajn Per Rasmussen.
Velkommen til B77-golf
Vi afventer referat fra holdkaptajn Per Rasmussen.
Så blev den første sponserede turnering i B77-Golf afholdt og Jimmi Krabfugl Johansen blev den første vinder af B77-Golfs RED Championship.
Efter massivt pres fra rigtig mange af klubbens medlemmer lykkedes det at få stablet et mesterskab fra rød tee på benene. Søren Egeberg og Rødager Bodega ville meget gerne støtte denne turnering og der var planlagt fælles spisning og præmieoverrækkelse på bodegaen. Alt dette satte Coronavirusen en stopper for, så nu ligger pokaler, præmier mm. hjemme i den Langes udestue og venter på deres retmæssige ejermænd. Det værste er dog at alt det øl vi skulle have drukket på Rødager Bodega nu er blevet for gammelt og derfor hældt i kloakken, nu gælder vi os altså til at vi snart kan hygge sammen igen også efter runderne.
Mesterskabet blev i øvrigt spillet samme dag som Brøndby golfklubs åbningsmatch, hvilket bestemt ikke var som planlagt, men Brøndby havde valgt at flytte åbningsmatchen fra søndag til lørdag fordi herreklubben skulle på udebanebesøg. Om der var 28 personer afsted til det arrangement ved jeg ikke men 28 deltagere til B77-Golf første mesterskab fra rød tee kunne i alle tilfælde ikke deltage i åbningsmatchen. Den kvikke læser vil nok have bemærket at lige med dette var/er klubejeren ikke helt tilfreds…Grrrr..
På trods af Corona og lidt blæst på de sidste huller lykkedes det Samuel at hjemtage sit første mesterskab i B77-Golf regi. Mesterskabet kom i hus efter en dramatisk afslutning, hvor klubejeren først oplyste at han og Pia ville vinde med 42 point. Men markøren Savioli var hurtig med en korrektion….”jeg får det kun til 41″ og så var Samuel og Claus pludselig mestre igen i kraft af lidt færre tildelte slag end Den Lange og Pia. STORT TILLYKKE.
Mesterskabet blev igen afviklet som Irish twosome en turneringsform som passer rigtigt godt til B77-Golf. Og i år var lodtrækningen ikke helt åben der var kun delt op i 2 divisioner og det gav nogle spændende holdsammensætninger så det kan da godt være vi holder ved den lodtrækningsform.
Du kan læse meget mere om makkermesterskabet år 2020 under menupunktet “Mesterskaber”.
På en rigtig fin dag med frisk vind og for det meste tørt, blev der afviklet rigtig mange tætte og spændende matcher, inden det hele kulminerede med en flot finale, hvor Per Bang måtte strække våben på hul 18 efter Tommy havde sænket et super flot put for par.
Du kan læse mere om mesterskabet og se resultaterne fra alle matcher under menupunktet “mesterskaber”.
Efter en tåget start på dagen fandt Miller storspillet frem og vandt klubmesterskabet ganske overbevisende. Miller vinder med 39 point foran John Hansen og Samuel Wandsø der begge laver 37.
Miller er den 13. mester i den efterhånden lange række af klubmestre i B77-Golf, utroligt at der hvert år dukker en ny mand op og hjemtager pokalen – STORT tillykke til Michael Widenborg.
Vindere af B77-Golfs klubmesterskab
Det er med stor sorg, at jeg skriver dette opslag. Jeg har mistet en god ven og kammerat.
Benny var opportunisten, der altid troede på det bedste og altid var klar med en frisk bemærkning, hvis noget ikke gik rigtigt til eller nogle var lidt for smarte.
Samtidig var Benny et klub-menneske, for hvem B77 bare var Klubben. Jeg havde selv fornøjelsen af at spille over 200 kampe på klubben bedste hold sammen med Benny.
Også i vores lille golfklub har Benny været et værdsat aktiv og har ofte givet en hånd med, når der skulle laves noget for fællesskabet; så sent som i forrige weekend åbnede Benny klubhuset og sørgede for kaffebrygning og morgenmad, inden han sammen med os andre tog på B77-Golfs tur til Sverige…. det er svært at forstå og acceptere, at Benny ikke er mere.
Benny fik søndag morgen en blødning i hjernestammen og blev lagt i kunstigt koma og respirator. I dag, onsdag middag, gav Bennys krop op.
Mine tanker og medfølelse går til familien. Æret være Bennys minde.
/Lange