Swedish Invitational 2016

Swedish Invitational, 29/4 – 01/05

En super tur til det svenske fandt en overbevisende vinder i Claus Ottosen!

Årets tur til det svenske var henlagt primært til Woodlands GK hvor vi var indlogeret i nogle super lækre hytter. Adam stod som vanligt for transporten og endnu engang mange tak for det.

Mesterskabet blev afviklet med fuldt spillehandicap over 4 runder de første 2 blev spillet fredag på Woodlands skønne baner. Allerede på det tidlige tidspunkt blev det klart at Claus Ottosen var taget med til Sverige for at vinde, han havde allerede efter de første 2 runder et solidt forspring til de nærmeste forfølgere.

Claus’s roommate Steen Frisch havde været smart i forbindelse med sweepstaken at købe Claus, et rigtig godt køb skulle det vise sig.

Lørdagen bestod af en tællende runde og så en evt. frivillig runde hvor der blev spillet endnu mer’ alternativ golf..

Efter en hurtig gang morgenmad søndag blev busssen pakket (og startet) og så gik turen mod Ljungbyheds GK, en bane vi vist aldrig tidligere havde haft fornøjelsen af at spille. Førerbolden var sat og Savioli, Gabriel og den Lange lægger ud inden den førende i turneringen lægger an til første slaget på banens hul 1, et par 3 hul på ca. 150 meter. OG bare lige for at sætte tingene helt på plads fra starten så laver Claus sgu HIO….stort at opleve.

Ikke nok med at Claus laver HIO på hul 1, jeg tror han efter 4 huller har 15 stableford point og så var det mesterskab hjemme. TILLYKKE.

Resultatet taler for sig selv: