Red Championship 2020

RED CHAMPIONSHIP 2020 (9. maj)

Proudly presented by Rødager Bodega

Så blev den første sponserede turnering i B77-Golf afholdt og Jimmi Krabfugl Johansen blev den første vinder af B77-Golfs RED Championship. 

Efter massivt pres fra rigtig mange af klubbens medlemmer lykkedes det at få stablet et mesterskab fra rød tee på benene. Søren Egeberg og Rødager Bodega ville meget gerne støtte denne turnering og der var planlagt fælles spisning og præmieoverrækkelse på bodegaen. Alt dette satte Coronavirusen en stopper for, så nu ligger pokaler, præmier mm. hjemme i den Langes udestue og venter på deres retmæssige ejermænd. Det værste er dog at alt det øl vi skulle have drukket på Rødager Bodega nu er blevet for gammelt og derfor hældt i kloakken, nu gælder vi os altså til at vi snart kan hygge sammen igen også efter runderne.

Mesterskabet blev i øvrigt spillet samme dag som Brøndby golfklubs åbningsmatch, hvilket bestemt ikke var som planlagt, men Brøndby havde valgt at flytte åbningsmatchen fra søndag til lørdag fordi herreklubben skulle på udebanebesøg. Om der var 28 personer afsted til det arrangement ved jeg ikke men 28 deltagere til B77-Golf første mesterskab fra rød tee kunne i alle tilfælde ikke deltage i åbningsmatchen. Den kvikke læser vil nok have bemærket at lige med dette var/er klubejeren ikke helt tilfreds…Grrrr..

Vinderen af B77-Golfs første mesterskab spillet fra rød tee – Jimmi Johansen

Nå men tilbage til spillet.  Det lykkedes, efter en storslået indsats, Jimmi at komme hjem med 38 point og det endda ud fra 7/8 handicap. Det var ikke forventet at scores skulle ende i helt høje ende idet der “tabes” ganske mange slag fra Rød og så ud fra 7/8 hcp. Så super flot af alle i top 3 der spillede til handicap eller bedre. 

Det så ellers længe ud til at Krølle skulle hjemtage mesterskabet idet Krølle som en af de første var kommet ind med 36 point, jeg tror faktisk at Krølle allerede havde forladt anlægget (Corona-regler) inden Jimmi kom ind og snuppede 1. pladsen. 

Alt i alt var det dog en super dag med meget godt golfspil og bestemt spændende at spille Brøndby fra rød, så der nok ingen tvivl om at også denne turnering er kommet for at blive. Hvornår vi så kan finde hul i Brøndby Golfs turneringskalender næste år kan kun tiden vise – tak for en dejlig dag.

Hvis du har interesse kan du se samtlige scores ved at klikke på linket her.

  Slutstillingen
1 Jimmi Johansen 38
2 Peter Voigt 36
3 Per Rasmussen 35
4 Pia Adamsen 34
5 Jan Engstrøm 34
6 Søren Egeberg 33
7 Arild Carelius 32
8 Kim Abildgaard 32
9 Mads Rasmussen 31
10 Carsten Hallum 29
11 John Hansen 28
12 Claus Adamsen 28
13 Claus Adolph 28
14 Tommy Pedersen 26
15 Ole Andersen 26
16 Johnny Nielsen 26
17 Per Bang 25
18 Brian Nielsen 25
19 Michael Sørensen 25
20 Peter Savioli 24
21 Tommy Rasmussen 24
22 Peter Friis Granno 22
23 Jakob Rohmann 22
24 Olfert Voigt 21
25 Steen Frisch 17
26 Niels Lunk 17
27 Dennis Dobkin DNS
28 Peter Andersen DNF

/ Lange