Swedish Invitational 2017, 05/05 – 07/05
En helt igennem fantastisk tur til den svenske østkyst endte med en gevinst til Kim Abildgaard!
Årets tur til det svenske gik til den svenske østkyst, nærmere bestemt Österlens GK hvor der i den grad var sørget godt for alle os B77-Golfere.
Vi lagde ud på Djupadal-banen fredag morgen efter en bustur som bare var forløbet problemfrit, tusind tak til Adamsen for endnu engang at være en super chauffør. Djupadal viste sig at være en rigtig flot bane der i den grad kunne udfordre os alle. Efter en skøn formiddagsrunde gik nogle de 1,5 km til næste bane Lilla Vik (andre tog bussen) Lilla Vik stod også flot, en rigtig skøn seeside bane med fantastisk smuk udsigt over Østersøen.
De to baner er tæt på nogle af de bedste vi har spillet i sverige og læg så dertil at indkvarteringen og mad/middagen var helt fantastik, ja så var der store forventninger til spillet lørdag. Om det var den irske kaffe eller om det var den gode mad der gjorde at kun 4 personer orkede at spille lørdag eftermiddag på Djupadal ved jeg ikke men Lange, Robert, Savioli og Per R. var de eneste der havde kræfter den eftermiddag.
Mesterskabet blev igen i år afviklet med fuldt spillehandicap over 4 runder, de første 2 runder blev som nævnt spillet fredag. Efter fredagens runder så det ud som om det ville blive en tvekamp mellem Lange og Robert om hvem der skulle hjemtage pokalen, men efter lørdagens runde på Lilla Vik havde Johnny pludselig efter solidt spil blandet sig i topstriden. Der var lagt op til en spændende finalerunde på Tommelilla GK Søndag.
Efter en dejlig morgenmad søndag sagde vi farvel til Pia og Lilla Vik (bestemt et besøg værd en anden gang) Busssen var pakket inden maden og så gik turen mod Tommelilla GK, endnu en bane vi aldrig tidligere havde haft fornøjelsen af at spille. Det viste sig at være endnu en klassebane – Fantastisk.
Førerbolden var sat og Robert, Lange, Johnny og Kent lægger alle fornuftigt fra land, dog faldt Johnnys spil hurtigt fra hinanden og kampen om mesterskabet blev en affære mellem Lange og Robert – Der trak klubejeren det længste strå, en runde med 35 point kunne Robert ikke matche – Stort tillykke mesteren.
Generelt var der mange flotte scores på turen og mindst ligeså mange sjove og komiske slag/indslag, igen en rigtig 77 tur – Gælder mig allerede til næste Sverigestur.