Golfmesterskabet 2015

Golfmesterskab (5 september)

I ganske normalt mesterskabs vejr (kraftige byger og blæst) lykkedes det at få endnu et nyt navn på pokalen!

Per Rasmussen spillede til handicap (godt og vel) og blev en klar vinder med 34 point (ud fra de sædvanlige 7/8 handicap).

Sidste år konstaterede jeg at B77-golfere er bedst eller rettere score bedste i dårligt vejr og igen i år blev det bekræftet. Under vanskelige forhold spillede Per og tildels også runner up Michael Sørensen ganske fornuftig golf, pointene taler jo deres eget sprog. Nr. 3 Tommy P. kan vel også være nogenlunde tilfreds med sit spil.

Mesterskabet var i øvrigt præget af lige lovlig mange afbud kort op til turneringsstart, Olle melder afbud pga. sygdom 5 timer inden start, Anders melder fra dagen før (via sms til Frank Fabricius) pga. af arbejdet – Godt der blev tid til at leverer kartoffelsalat til de glade golfere. Pia møder op men meddeler at hovedpinen er for voldsom til spil den dag og Tommy P. dukker op 20 – 30 minutter for sent med en bemærkning om at det da først var klokken 8 vi skulle slå ud, ik’? Sidst men ikke mindst valgte Gabriel bare at blive helt væk det selvom aftalen var at han skulle hente både Allan og klubejeren på dennes adresse…Godt at Den Lange ikke havde lovet sin bil ud til hverken fruen eller datteren. Vi skal da også lige ha’ med at Bo Andersen, godt nok meldte han afbud i god tid, men han glemte lige at afleverer den kegle han vandt sidste år så den måtte Frank hente hjemme hos Bo, godt de ikke bor så langt fra hinanden.

Alle disse sidste øjebliks justeringer sammenholdt med en pc som pludselig blev svær at starte gjorde at klubejerens score slet ikke blev som forventet, der var simpelthen for meget at se til op start og koncentrationen røg – Der søges derfor en co-vært til næste år. Nå, men alle 20 kom da ud og der blev da spillet momentvis godt golf. (det citat går vist aldrig i glemmebogen).

Det sidste svipser var dog endnu ikke sket, da runden er slut og Den Lange skal til at taste alle scores ind i regnearket står Benny med et vådt scorekort hvorpå kun de første ni huller er ført, Robert som havde det tørre kort har allerede forladt Brøndby og taget kortet med hjem………….Så der står jeg med en manglende score fra Robert og en halv fra Benny. DET ER SGU IKKE ALTID LET AT VÆRE KLUBEJER OG TURNERINGSANSVARLIG.

Som den kloge læser måske har bemærket var kandidaterne til årets kegle mange, men en udeblivelse uden afbud og en klubejer uden lift kan altså ikke overgås så derfor tilfalder årets kegle Gabriel Barløse.

På golfklubbens terrasse blev der efter hektisk indtastning af de fleste resultater på computeren også lige tid til at nå en enkelt pils eller to inden udstyret blev pakket sammen. Dagen sluttede i vanlig stil på Valhøj skole, hvor der var disket op med kartoffelsalat og store grillere, dejligt at der igen var nogle som gad sørge for os golfere. Og så iøvrigt tillykke til 1.holdet med sejren, 6 -1 er da super underholdning, så kom ikke og sig’ der ikke bliver kræset om B77-Golfs medlemmer.

Til næste år har DMI lovet ingen vind og sol fra en klar himmel, samt endnu en sejr til 1. holdet – det bliver med garanti igen en stor dag.

Tak for en dejlig dag og et super mesterskab 2015.

Lange

Per får pokal af formanden

Slutstillingen:
1. Per Rasmussen 34
2. Michael Sørensen 32
3. Peter Andersen 29
4. Tommy P. 29
5. Peter Savioli 28
6. Claus Ottosen 28
7. Michael Bech 28
8. Kim Abildgaard 27
9. Peter Stabell 27
10. Claus Adamsen 24
11. Robert Piil 24
12.Gert Dünne 24
13. Peter Friis 24
14. Allan Strømsted 23
15. Michael Widenborg 22
16. Peter Voigt 22
17. Frank Fabricius 20
18. Benny Andersen 19
19. Steen Frisch 12
20. Bjørn Sørensen

Alle, eller rettere de fleste scores fra dagen kan du ser her: B77-Golf Klubmesterskab 2015