Mesterskabet 2009

GOLFMESTERSKAB 2009 (15 august)

Regn og rusk blev B77-klubmesterskab i golf anno 2009 afviklet.

På endnu en regnfuld lørdag i Brøndby blev der fundet en ny våd klubmester i golf.
Efter de første år, hvor først bordtennisafdelingen og siden fodboldafdelingen havde hjemtaget titlen B77-golfmester, var der med spænding set frem til hvilken af foreningerne der kun bryste sig at af at være bedst til golf.

Dette blev dog ikke afgjort i år, idet det nemlig blev Claus Adamsen som løb af med pokal og titel. Den Gode Adam er jo medlem af begge afdelinger så mesterskabet blev vel på en måde delt mellem fodbold og bordtennis – det er jo næsten lige efter formålsparagrafferne i begge foreninger.

Golfdysten blev som man næsten kunne have forudsagt afviklet i et forfærdeligt vejr og derfor var desto mere imponerende at Adam kunne skrabe 36 point sammen (og det ud fra reduceret hcp.) – Flot og tillykke med det nye handicap. Igen i år blev mesteren tæt forfulgt af Michael Sørensen (32 point) – det er andet år i træk at hr. Sørensen slutter på 2. pladsen. Benny Andersen blev en flot nr. 3 med 30 point og sidste års mester Tommy P. sluttede som nr. 4.

Mads Rasmussen sluttede feltet af med en fantastisk runde (11 point), men hvad gør det når bare man hygger sig med gutterne fra B77. Og som Mads sagde efter runden “der var da helt ok slag ind i mellem og momentvis godt spil” – herfra er der kun at konstateres at et moment ikke behøver at vare særligt længe.

Pokal og præmieoverrækkelse var ligesom sidste år henlagt til klubhuset på Valhøj skole og der blev der mens der blev kæmpet på golfbanen kæmpet for at få gang i grillen – det lykkedes efter en hård kamp mellem Ejvind og grillkullene at få liv i kullene (hvordan det ser ud med Ejvind er mere tvivlsomt) dog blev pølserne ristet – de var bestemt værd at vente på.

Vi golfere vil gerne slutte med at takke fodboldklubbens tapre “bar- og grill-personale” som igen havde sørget for at ingen behøvede at gå hverken sultne eller tørstige hjem. TAK!!

Næste års golfmesterskab vil igen blive forsøget afholdt på dagen hvor 1. holdet spiller første hjemmekamp i efterårsturnering. NU MÅ DET DA BLIVE BEDRE VEJR – 3 ÅR I TRÆK VIL BARE VÆRE FOR MEGET!!!!

Tak for en våd og dejlig dag

Lange

Resultatlisten 2009

1.  Claus Adamsen 36 point

2. Michael Sørensen 32 point

3. Benny Andersen 30 point

4. Tommy P. 29 point

Mesteren 2009 Claus Adamsen sammen med mesteren 2008 Tommy P.
Mesteren 2009 Claus Adamsen sammen med mesteren 2008 Tommy P.