Brøndby Golfklub har desværre valgt at opsige samarbejdet med golfmanageren, Jens Rasmussen.
Det er vi i B77-Golf rigtig kede af, Jens har gang på gang hjulpet os med at få arrangeret mesterskaber og tilhørende grill arrangementer. Derudover har han med sit gode humør og sin hjælpsomhed været mange af B77-Golfs medlemmers kontakt til Brøndby golfklub.
Så det er med vemod og ærgrelse at vi som “klub i klubben” tog afsked med Jens i går lørdag. Jeg har på hele B77-Golfs vegne takket Jens for hans arbejde for os i B77-golf, uden ham havde det ikke gået ligeså godt og slet ikke lige så uproblematisk.
Jeg overrakte til Jens, en synes jeg selv, pæn vingave fra B77-Golf, med en tak for hans store indsats og ønskede ham held og lykke fremover.
Jens har repliceret: “Først og fremmest 1000 tak for vin – det varmede mit hjerte. Hils alle i ”din” klub mange gange, og sig mange tak – måske vi ses igen!”
Ja, vi i B77-golf håber også at vi ses igen!