Det er med stor sorg, at jeg skriver dette opslag. Jeg har mistet en god ven og kammerat.
Benny var opportunisten, der altid troede på det bedste og altid var klar med en frisk bemærkning, hvis noget ikke gik rigtigt til eller nogle var lidt for smarte.
Samtidig var Benny et klub-menneske, for hvem B77 bare var Klubben. Jeg havde selv fornøjelsen af at spille over 200 kampe på klubben bedste hold sammen med Benny.
Også i vores lille golfklub har Benny været et værdsat aktiv og har ofte givet en hånd med, når der skulle laves noget for fællesskabet; så sent som i forrige weekend åbnede Benny klubhuset og sørgede for kaffebrygning og morgenmad, inden han sammen med os andre tog på B77-Golfs tur til Sverige…. det er svært at forstå og acceptere, at Benny ikke er mere.
Benny fik søndag morgen en blødning i hjernestammen og blev lagt i kunstigt koma og respirator. I dag, onsdag middag, gav Bennys krop op.
Mine tanker og medfølelse går til familien. Æret være Bennys minde.
/Lange