Velkommen til B77-Golf hjemmeside
De seneste nyheder

Breaking news!!!!

Jan Engstrøm vinder hulspilsmesterskabet, der i år blev spillet på Harrekær, Stort tillykke.

Eclectic er slut for i år vi må vente med at kåre mesteren til næste år

Eclecticlisten er nu opdateret og til finalen bliver vi 9 spillere - Finalen spilles til foråret når Brøndby igen er spilbar - nærmere info følger.

 

Lange

Hvis du vil vide mere om B77-Golf og har du lyst til at spille med så læs mere under menupunktet "Medlem, hvordan"

Klubmestere / Klubmesterskab
Klubmesterskab i Makkergolf

Klubmesterskabet blev i 2017 afholdt d.2/9 - i solskinsvejr, IGEN!

Efter overbevisende spil på dagen blev John Hansen en forholdvis sikker mester med 36 point. Nr. 2 blev mesterskabsdebutanten Jørgen Illemann, mens sidste års mester Benny faldt helt igennem og sluttede sidst af de 30 deltagere, dette indbragte ham fortjent prisen som årets kegle.

Resultatlisten og meget mere om mesterskabet findes under menupunktet "Mesterskabshistorik" og de flotte billeder som vores fotograf Palle tog på dagen kan du finde under punket "Galleri"

Mesteren anno 2017, John Hansen får overrakt pokalen af sidste års mester og dette års "årets kegle" Benny Andersen.

B77 - klubmestre:

  • 2017: John Hansen
  • 2016: Benny Alsing Andersen
  • 2015: Per Rasmussen
  • 2014: Mark F. Hartz
  • 2013: Mads Rasmussen
  • 2012: Michael Sørensen
  • 2011: Johnny Nielsen
  • 2010: Kim Abildgaard
  • 2009: Claus Adamsen
  • 2008: Tommy P.
  • 2007: Arild Carelius

Makkermesterskabet 2017 vundet af Lange og Krølle med 40 point.

Makkermesterskabet 2017 blev vundet i overbevisende stil af makkerparret Krølle og Lange. Nærmeste frorfølger var Joshua og Pia der blev distanceret med hel 3 stableford point.

Mesterskabet blev igen afviklet som Irish twosome en turneringsform som passer rigtigt godt til B77-Golf. Du kan læse meget mere om mesterskabet under menupunktet "mesterskabshistorik".

På billedet ses mesterne 2017, Lange og Krølle

    B77 - klubmestre:
  • 2017: Kim "Lange"Abildgaard / Peter "krølle" Voigt (Irish Twosome)
  • 2016: Allan Strømsted / Johnny Nielsen (Irish Twosome)
  • 2015: Mark Fabricius Hartz / Peter Friis Granno (Irish Twosome)
  • 2014: Mark Fabricius Hartz / Peter "Krølle" Voigt (Foursome)
  • 2013: Kim Abildgaard / Pia Adamsen (Foursome)
  • 2012: Ikke afholdt
Klubmesterskabet i Hulspil
Swedish Invitational

Årets hulspilsmester 2017 Jan Engstrøm

får overrakt pokalen af sidste års mester John Hansen

Mesterskabet spilles ud fra 7/8 hcp. da det jo er et mesterskab. Derudover gælder følgende, forklaret som et eksempel for forståelsens skyld. Allan har 9 tildelte slag på banen ud fra 7/8 handicap, Allan møder i sin match Bjørn som har 26 tildelte slag, dette selvfølgelig også ud fra 7/8. Differencen i antal slag mellem Bjørn og Allan er 26 - 9 = 17. Da matchen kun spilles over 9 huller får Bjørn 17:2 = 8,5 = 8 slag mere end Allan ( ja, der rundes ned) De 8 slag Bjørn har mere end Allan giver Bjørn et slag mere end Allan på alle hullerne på for 9, dog ikke på det hul med højst hcp.-nøgle (i dette tilfælde hul 4) Det vil igen sige at hvis sige at det antal slag én spiller har flere end én anden fordeles efter hullernes handicap index. Og det vil igen sige at et hul kan vindes med en score på 10 slag, det kræver blot at modstanderen har slået minimum 11 slag. I tilfælde af det det står uafgjort efter 9 spillede huller er vinderen den spiller som har vundet et hul sidst. Hvis det utrolige skulle ske at alle 9 huller deles så skrider vi til lodtrækning for at finde vinderen.

Efter de føste spillede ni huller spiller de to vindere i 4-bolden mod hinanden og de to taber mod hinanden og så har vi efter 32 kampe en endelig placering - se evt. skema under mesterskabshistorik.

    B77 - Hulspilsmestre:
  • 2017: Jan Engstrøm
  • 2016: John Hansen
  • 2015: Ole "Olle" Andersen
  • 2014: Kim " Lange" Abildgaard
  • 2013: Ikke afholdt.
  • 2012: Ikke afholdt

 

Kim "Lange" Abildgaard vinder årets svenske udfordring efter tæt kamp.

Swedish Invitational afvikles som en stableford turnering med fuldt spillehandicap og over enten 3 eller 4 runder, i 2017 blev der spillet 4 runder på 3 fantastisk flotte baner med en finale på Tommelilla GK. Læs om turneringen og ser billederne under henholdsvis "mesterskabshistorik" og "Galleri".

Da der er så rigeligt med billeder af klubejeren på denne hjemmeside har redaktøren valgt at brige et billede af bussen som bragte os sikkert til Sverige og hjem igen.

B77-Golf Swedish Invitational vindere:

  • 2017: Kim "Lange" Abildgaard
  • 2016: Claus Ottosen
  • 2015: Michael Sørensen
  • 2014: Frank Fabricius
  • 2013: Gabriel Barløse
  • 2012: Robert Piil
  • 2011: Ole "Olle" Andersen
  • 2010: Jesper "Dong" Studsgaard
  • 2009: Kim "Slagter" Hansen
  • 2008: Kim "Lange" Abildgaard
Ryder Cup --------- B77-Golf vs. RSIK

B77-Golf vinder årets Ryder Cup dyst 14 mod 10

Selv om resultatet ser overbevisende ud så var der flere tætte kamp og mange fandt deres afgørelse på hul 18. Turneringsformen var i spil for andet år i træk og igen var spændingen bevaret i rigtig mange af kampene og jeg synes stadig det ser ud som om vi har fundet en spilleform der kan bruges mange år frem.

Efter matchen var der super grillmad på Brøndby Golfklubs terresse, Claus fungerede som grillmester, dejligt. Også skønt at langt de flest blev og deltog i spisningen det var bare rigtigt hyggeligt. Om det er muligt at få bedre vejr næste år er vel tvivlsomt - men super at holdkaptajnerne havde sørget for fremragende vejr.

B77 Golfs Eclectic-Tour

Turneringen 2017 ruller for fuld skrald - hvis du vil vide noget om de sidste års turneringer så læs mere under punktet mesterskabshistorik.

Turneringen i 2017 starter, netop den dag hvor Brøndby golfklubs bane åbner for normale tee-steder og der bliver spillet til sommer greens. Turneringen slutter med en finalerunde en lørdag sidst i oktober (hvis brøndby golfklub har turnering på dagen må vi tilpasse os det) Sidste chance for at lave en tællende score til eclectic-tour'en er søndagen inden finalerunden, det er selvfølgelig muligt at score eclecticpoint i finalen, ellers var der jo ikke rigtigt noget at spille om, vel.... De 8 højst placerede på eclectic listen spiller finalerunden, vinderen er selvfølgelig den person med flest eclectic-stableford point. I tilfælde at pointlighed vil antallet af stablefordpoint opnået på finalerunden være afgørende for den endelige placering.

Turneringen spilles som Stableford. Det bedste resultat (point) på hvert hul, som spilleren har opnået i nogen af runderne, noteres og udgør tilsammen spillerens 18-hullers resultat.
Antal af tildelte slag beregnes ud fra 5/8 af aktuelt handicap efter årsreguleringen d. 1/1. Antal af tildelte slag i denne turnering ændres ikke i løbet af spilleåret. Ergo antal tildelte slag forbliver uændret hvad enten man i løbet af sæsonen går op eller ned i handicap.
De tildelte slag fordeles selvfølgelig efter banens handicapnøgle, hvis handicapnøglen ændres i løbet af sæsonen sker der ingen ændring i B77 Golfs Eclectic-turnering.
For at en score/runde skal være tællende skal runden spilles enten Fredag eller i weekenden. Scoren er kun tællende hvis man har gået i bold med mindst én markør fra B77-Golf.
Ja, det var vist det hele – og husk så lige at alle tvivlsspørgsmål afgøres af Den Lange.

Tællende score sendes til turneringsledelsen (det er også mig - Den Lange). Hvordan score fremsendes er stort set ligegyldigt blot det sker skriftligt og med angivelse af hvem man spillede runden med. Scores kan sendes enten som en komplet rundescore eller når vi er nået et stykke hen i turneringen blot som en ny rekordscore på et givet hul, men husk stadig at angive markør. SMS, Mail, Input i Gæstebogen, indlæg på Facebook (ja, vi får en FB-gruppe med navnet B77-Golf) - som sagt alt ok bare det er på tryk.

B77 Golf en klub i udvikling
Hvad skal der stå her
B77 golf sponsorer
Hvem kunne tænke sig at sponcerer os?